Nye krav til tilgængelighed for bank og finans fra 2025

Forfatter: Anne Thyme Nørregaard

Seniorkonsulent i tilgængelighed

anne.thyme.norregaard@useit-consulting.dk

Udgivet 15 april 2024

Læsetid 9 minutter

Artikel

Fra den 28. juni 2025 stiller den nye “Lov om tilgængelighed til produkter og tjenester” – også kaldet “Tilgængelighedsloven” – nye krav til bank- og finanssektoren.

Med indførelsen af det Europæiske tilgængelighedsdirektiv European Accessibility Act (EAA) forpligtes banker og finansielle institutioner til at sikre, at deres digitale løsninger er tilgængelige for alle, herunder for personer med funktionsnedsættelser. Her vil vi gennemgå det vigtigste, du skal vide om den nye lovgivning. Blandt andet ser vi på

• Hvad siger loven?
• Hvem er omfattet af loven?
• Hvad er tidslinjen for loven?
• Hvilke krav og standarder gælder?
• Hvordan kommer du videre herfra?

I Inklusio er vi ikke jurister, og denne blog post skal derfor ikke ses som juridisk rådgivning på området, men vi vil forsøge at forklare lovens betydning på en let forståelig måde. Dette indebærer nødvendigvis, at vi i nogle sammenhænge forenkler eller generaliserer, og det anbefales derfor, at I sætter jer godt ind i de juridiske aspekter ved den nye lovgivning. Sikkerhedsstyrelsen har udgivet information om de kommende krav på området.

Hvad siger loven?

EU-direktivet “European Accessibility Act” eller på dansk Tilgængelighedsdirektivet – direktiv 2019/882 er implementeret i dansk lovgivning ved Lov 801 om tilgængelighed for produkter og tjenester.

Loven stiller krav til tilgængelighed på en række områder – blandt andet på områderne e-handel og banktjenester rettet mod forbrugere.

Loven definerer en tjeneste således: "Tjeneste: Enhver selvstændig erhvervsvirksomhed, der normalt udføres mod betaling.”

Loven definerer en tjenesteyder således: “Tjenesteyder: En fysisk eller juridisk person, som leverer en tjeneste på EU-markedet, eller som tilbyder at levere en sådan tjeneste til forbrugere i Den Europæiske Union.”

Loven definerer banktjenester således: “Forbrugerorienterede banktjenester: Levering af banktjenester og finansielle tjenester til forbrugere, der omfatter

a) kreditaftaler som omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU,

b) tjenester som defineret i afsnit A, punkt 1, 2, 4 og 5, og afsnit B, punkt 1, 2, 4 og 5, i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU,

c) betalingstjenester som defineret i artikel 4, nr. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2366/EU,

d) tjenester, der er knyttet til betalingskontoen som defineret i artikel 2, nr. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU, og

e) elektroniske penge som defineret i artikel 2, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF."

Loven definerer en betalingsterminal således: "Et apparat, hvis hovedformål er at give mulighed for at foretage betalinger ved at anvende betalingsinstrumenter som defineret i artikel 4, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2366/EU på et fysisk salgssted, men ikke i et virtuelt miljø."

Banker skal sikre tilgængelighed, ifølge loven, ved at:

“i) sørge for identifikationsmetoder, elektroniske signaturer, sikkerhed og betalingstjenester, der er opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste

ii) sikre, at oplysningerne er forståelige uden at overskride et kompleksitetsniveau, som overstiger niveau B2 (øvre middel) i Europarådets fælles europæiske referenceramme for sprog”.

Dette kan lidt forenklet opsummeres som at banker skal sørge for, at deres forbrugerorienterede banktjenester såsom websteder, netbank, mobilbank, andre mobilapplikationer og betalingsterminaler skal gøres tilgængelige ved at leve op til de angivne standarder.

Hvem er omfattet af loven?

Kort sagt er alle, der leverer banktjenester til forbrugere, omfattet af loven. Der kan være juridiske nuancer, der gør, at dele af banktjenester ikke er direkte omfattet af loven jf. punktet om krav til banktjenester. Imidlertid stilles der også krav om tilgængelighed i e-handelstjenester, som er bredt formuleret. Derfor vil disse tjenester med stor sandsynlighed være omfattet af punktet om e-handel, som meget kort fortalt omfatter alle, der indgår digitale aftaler om forbrugertjenester.

B2B-tjenester, det vil sige tjenester, der ikke er rettet mod forbrugere, men derimod er rettet mod andre virksomheder, vil umiddelbart ikke være omfattet af denne lovgivning.

At fokusere på inkluderende design og tilgængelighed er udover at være et lovkrav også et naturlig skridt for de fleste virksomheder mod at tilbyde bedre tjenester til alle brugere – uanset om de agerer i rollen som forbruger eller f.eks. ansat hos en virksomhed.

Hvad er tidslinjen for loven?

Loven blev vedtaget i Folketinget 17. maj 2022.

Kravene gælder som udgangspunkt for nye produkter og tjenester, der “bringes i omsætning eller leveres” fra den 28. juni 2025.

Loven fastslår, at “Aftaler om levering af tjenester, som er indgået før den 28. juni 2025, kan fortsætte uændret, indtil de udløber, eller senest indtil den 28. juni 2030.

I forhold til betalingsterminaler og hæveautomater siger loven, at “Selvbetjeningsterminaler, jf. § 1, stk. 1, nr. 2 og 3, som lovligt er anvendt til levering af tjenester før den 28. juni 2025, kan fortsat anvendes til levering af lignende tjenester indtil slutningen af terminalernes økonomiske levetid og senest 20 år efter ibrugtagning.”

Opsummeret kan man sige, at alle nye løsninger, som tages i brug efter 2025, skal leve op tilgængelighedskravene fra første dag. Eksisterende web- og mobilapplikationer skal gøres tilgængelige inden 28. juni 2030, medmindre de gennemgår større ændringer – f.eks. ændring i design, udskiftelse af CMS, får nye komponenter etc.

Hæveautomater og betalingsterminaler fra før 2025 må beholdes indtil udgangen af deres økonomiske levetid, og højest 20 år. Nye betalingsterminaler og hæveautomater skal være tilgængelige fra første dag, hvis de tages i brug efter 28. juni 2025.

Hvilke krav og standarder gælder?

Kravene til overholdelse af tilgængelighedsloven specificeres i lovens bilag A. Mange af kravene til banktjenester henviser til de 4 principper i Retningslinjer for tilgængeligt webindhold (WCAG) – dvs. principperne Opfattelig, Anvendelig, Forståelig og Robust.

Herudover gælder der krav til sprogbrug, hvor der henvises til, at oplysninger skal gives på en sådan måde, at det ikke overstiger niveau B2 (øvre middel) i Europarådets fælles europæiske referenceramme for sprog.

De mere detaljerede standarder, der skal anvendes til at vurdere, om tjenester og produkter overholder tilgængelighedskravene, er under udvikling, og vil med sandsynlighed først blive publiceret sidst i 2025 eller i starten af 2026.

Den 14. september 2022 publicerede EU-kommissionen en gennemførelsesafgørelse med en standardiseringsanmodning vedr. udvikling og opdatering af standarder til anvendelse i forbindelse med EUs tilgængelighedsdirektiv (European Accessibility Act). Heraf kan man læse, at det vil være standarden EN 301 549, der kommer til anvendelse på området.

For websteder og mobilapplikationer vil dette i store træk sige, at man skal leve op til kravene i WCAG 2.2 på niveau AA. Herudover indeholder standarden også andre krav, der kan være relevante.

I Inklusio sidder vi med i den arbejdsgruppe, der udvikler næste version af den harmoniserede standard EN 301 549, så vi har fingeren på pulsen i forhold til hvad der forventes at ske. Det første udkast til en opdateret standard blev delt med arbejdsgruppen i februar 2024, og der bliver løbende arbejdet på denne indtil engang tidligt i 2025, hvorefter processen med at få den godkendt som en harmoniseret standard påbegyndes. Den forventes pt. publiceret i december 2025, men vi forventer ikke gennemgribende ændringer i forhold til den nuværende udgave af standarden.