Spring til indhold

Hvem fører kontrol med hvad i tilgængelighedsloven?

Stein Erik Skotkjerra, Foto.

Forfatter: Stein Erik Skotkjerra

Seniorkonsulent i tilgængelighed

stein.erik.skotkjerra@useit-consulting.dk

Læsetid 6 minutter

Artikel

Den 28. juni 2025 træder lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester i kraft. Loven er også kendt som tilgængelighedsloven og indfører krav til tilgængelighed for det private område, blandt andet for banker og webshops. Tilgængelighedsloven implementerer EU-direktivet European Accessibility Act (EAA).

Vi får mange spørgsmål om, hvem der kommer til at håndhæve tilgængelighedsloven, og det giver vi dig svaret på i denne artikel.

Tilsynet med overholdelsen af tilgængelighedsloven er spredt ud på forskellige styrelser.

Hvilke styrelser, der fører kontrol med hvad, er beskrevet i selve tilgængelighedsloven, men det kræver lidt nærlæsning at få overblikket.

I Useit har vi læst loven for dig, så du ikke behøver at gøre det, og vi refererer her de relevante bidder af loven i forhold til at forstå, hvilke styrelser, der fører kontrol med hvilke sektorer.

Dette blogindlæg er ment som et overblik og kan ikke stå i stedet for konkret juridisk rådgivning. Få altid dine jurister til at dobbelttjekke, hvilke regler der gælder for din virksomhed. Se hele loven på Retsinformation.

Sikkerhedsstyrelsens kontrolområde

Fra Kapitel 7, Kontrol med produkter og tjenester

Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med produkter omfattet af § 1, stk. 1, og tjenester omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2 og 4-6.

Dvs. at følgende er hører under Sikkerhedsstyrelsens kontrolområde

Produkter omfattet af § 1, stk. 1

1) Forbrugerorienterede computerhardwaresystemer og -operativsystemer til generelle formål med henblik på de pågældende hardwaresystemer.

2) Betalingsterminaler.

3) Følgende selvbetjeningsterminaler, som er beregnet til levering af de tjenester, der er omfattet af denne lov:

a) Pengeautomater.

b) Billetautomater.

c) Selvbetjeningsautomater til checkin.

d) Interaktive selvbetjeningsterminaler, der leverer oplysninger, bortset fra terminaler, der er installeret som en integreret del af køretøjer, luftfartøjer, skibe eller rullende materiel.

4) Forbrugerterminaludstyr med interaktiv databehandlingskapacitet, der anvendes til elektroniske kommunikationstjenester.

5) Forbrugerterminaludstyr med interaktiv databehandlingskapacitet, der anvendes til at få adgang til audiovisuelle medietjenester.

6) E-læsere.

Tjenester omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2 og 4-6j

  1. Tjenester, der giver adgang til audiovisuelle medietjenester. (..)

4) Forbrugerorienterede banktjenester.

5) E-bøger og dedikeret software.

6) E-handelstjenester.

Energistyrelsens kontrolområde

Fra Kapitel 7, Kontrol med produkter og tjenester

Stk. 3. Energistyrelsen fører kontrol med elektroniske kommunikationstjenester omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1.

Dvs. at følgende er hører under Energistyrelsens kontrolområde

Elektroniske kommunikationstjenester omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1.

1) Elektroniske kommunikationstjenester bortset fra transmissionstjenester, der anvendes til kommunikation mellem maskiner.

Trafikstyrelsens kontrolområde

Fra Kapitel 7, Kontrol med produkter og tjenester

Stk. 4. Trafikstyrelsen fører kontrol med elementer af personbefordring med fly, bus og tog omfattet af § 1, stk. 2, nr. 3, og med skib omfattet af § 1, stk. 2, nr. 3, litra e.

Dvs. at følgende er hører underTrafikstyrelsens kontrolområde

Elementer af personbefordring med fly, bus og tog omfattet af § 1, stk. 2, nr. 3

Følgende elementer af personbefordring med fly, bus, tog og skib bortset fra transporttjenester i byer og forstæder og regionale transporttjenester, for hvilke det kun er elementerne i litra e, der finder anvendelse:

a) Websteder.

b) Tjenester til mobile enheder, herunder mobilapplikationer.

c) Elektroniske billetter og elektroniske billettjenester.

d) Levering af information om transporttjenester, herunder rejseinformation i realtid. Dette begrænses, for så vidt angår informationsskærme, til interaktive skærme på Den Europæiske Unions område.

e) Interaktive selvbetjeningsterminaler på Den Europæiske Unions område, undtagen dem, som er installeret som integrerede dele af køretøjer, luftfartøjer, skibe og rullende materiel, der anvendes til levering af enhver del af denne personbefordring.

Elementer af personbefordring med skib omfattet af § 1, stk. 2, nr. 3, litra e.

Følgende elementer af personbefordring med fly, bus, tog og skib bortset fra transporttjenester i byer og forstæder og regionale transporttjenester, for hvilke det kun er elementerne i litra e, der finder anvendelse:

e) Interaktive selvbetjeningsterminaler på Den Europæiske Unions område, undtagen dem, som er installeret som integrerede dele af køretøjer, luftfartøjer, skibe og rullende materiel, der anvendes til levering af enhver del af denne personbefordring.

Søfartsstyrelsens kontrolområde

Fra Kapitel 7, Kontrol med produkter og tjenester

Stk. 5. Søfartsstyrelsen fører kontrol med elementer af personbefordring med skib omfattet af § 1, stk. 2, nr. 3, litra a-d.

Dvs. at følgende er hører under Søfartsstyrelsens kontrolområde

Elementer af personbefordring med skib omfattet af § 1, stk. 2, nr. 3, litra a-d.

3) Følgende elementer af personbefordring med fly, bus, tog og skib bortset fra transporttjenester i byer og forstæder og regionale transporttjenester, for hvilke det kun er elementerne i litra e, der finder anvendelse:

a) Websteder.

b) Tjenester til mobile enheder, herunder mobilapplikationer.

c) Elektroniske billetter og elektroniske billettjenester.

d) Levering af information om transporttjenester, herunder rejseinformation i realtid. Dette begrænses, for så vidt angår informationsskærme, til interaktive skærme på Den Europæiske Unions område.

Flere artikler

Kontakt os

Vil du høre mere om tilgængelighed, eller har du spørgsmål? Kontakt Stein Erik og få en snak!

Postkasse, der modtager hvide flyvende breve i en strøm. Illustration.